
Mytologisk
Stenbukken forestiller en ged med en slange- eller fiskehale. I gamle Grækenland var Aigipan den buk, der leverede skindet til Zeus’ skjold. Aigipan skal også have diet hos geden Amaltheia og var således Zeus’ mælkebroder. Romerne mente at tegnet var gudinden Vesta.
Astrologisk
Periode: 21. december til 21. januar
Planethersker: Saturn (♄)
Element: Jord
Type: Kardinal
Legemsdel: Knæ, led, hud og knogler
Hvis du skal have noget gjort, så kontakt en Stenbuk. Disse mennesker har begge ben på jorden og klarer en hvilken som helst opgave støt og roligt, og de lader sig sjældent skræmme af noget (eller nogen). Selv under voldsomt pres, vil du sjældent se en Stenbuk give op. De er i hvert fald udadtil solide og stabile og de indgyder tillid, respekt og autoritet. Under den hårde overflade er Stenbukke meget bløde. De er gennemsyret af skjulte håb og stærke følelser.
Almindeligvis undertrykker de disse og bruger dem som drivkraft for at nå deres ambitioners mål. Men på trods af det, er deres følelser en stadig kilde til fare. Forestil dig, at nogen opbevarer sprængstof i en boks dybt nede i en bankhvælving. Før eller senere vil et eller andet bringe det hele til eksplosion. Stenbukken ved det godt, men hader at indrømme sine følelser. Og det er nødvendigt at forstå, hvis du vil være ven med en Stenbuk. Det er nemt nok at komme ud af det med dem på et overfladisk plan, fordi de er så fulde af brugbar viden og praktiske ideer. De har altid noget interessant at sige – og de er gode lyttere. Men på et dybere plan, er det en helt anden historie.
Vinder du først en Stenbuks tillid, delagtiggør de dig lidt efter lidt i deres hemmelige, tvingende frygt. Selve det, at give andre adgang gør dem mindre eksplosive. Så nok værdsætter din Stenbuk en praktisk dippedut i fødselsdagsgave, men det du virkelig skulle give dem er en chance for at vise deres sjæl.
Stenbukkens mennesker er præget af ønsket om at engagere sig i noget meningsfyldt og forpligtende i livet. Vi har med livets målsætning at gøre, og det kan derfor dreje sig om selvstændig virksomhed inden for forretning eller et andet ansvarsbetonet job. Det kan også dreje sig om kunst, underholdning eller anden form for kreativ skaben, hvor ambitionerne tilgodeses og frihed opnås.
Deres stræben indebærer en ihærdig indsats og hårdt arbejde for at nå de mål de har sat sig eller for at leve op til de forpligtelser de har sat sig eller for at leve op til de ting de har involveret sig i. Der er sjældent tvivl om deres evner som ledere og organisatorer, men de stiller også store krav. Tyngden i sådanne krav kan godt ligge på det rent moralske eller religiøse plan.
Man finder også personer i Stenbukkens tegn med udpræget trang til jordisk gods, og de er parate til at arbejde udholdende for at nå sådanne mål. Behovet for sikkerhed kommer også til udtryk som medfødte instinkter for sparsommelighed og nøjsomhed. Uafhængigheden, de søger afspejles også i, at de ikke gerne tager mod råd fra andre, som måske af samme grund synes, at de er besværlige. Hvad udseendet angår, kan de synes gamle medens de er unge, og unge når de er gamle.

Kommer de over eventuelle helbredsproblemer i de unge år, kan de ofte leve meget længe. Hvad sindet angår, viser tegnets hersker Saturn hen til de melankolske. Inderst inde ønsker Stenbukken altid at blive værdsat for sin store arbejdsindsats og for sine forsøg på at skabe stabilitet i det daglige liv, hvilket kan udspringe af et følsomt hjerte. Det kan være vigtigt for Stenbukkens mennesker at fremelske optimisme samt en positiv livsholdning for at modvirke depressioner. Stenbukken har en stærk tro eller overbevisning.
Stenbukken er målorienteret og kanaliserer sin energi i strategisk planlægning for at nå langsigtede resultater. Da det er et jordtegn, er målene gerne praktiske og forbundet med materielle interesser. Stenbukken udtrykker sig på en beslutsom og alvorlig måde, og stræber efter at opnå ære og en vis anerkendelse i samfundet. Der er et ønske om og en evne til at nå til tops igennem hårdt arbejde og vedholdenhed. Status og udøvende magt er vigtigt – og det samme er social position.
Stenbukken afskyr at blive placeret i situationer, hvor de er afhængige af en enkelt person eller organisation. De vogter nidkært over deres uafhængighed. Der er altid et stærkt overlevelsesinstinkt til stede i Stenbukkepersonligheden. Disse skrappe, nøgterne mennesker fungerer ofte bedst i tilspidsede situationer. Der må være et klart praktisk formål med enhver aktivitet en Stenbuk går i gang med. De kan ikke fordrage at spilde tilden og er som regel ret ambitiøse. Stenbukken opnår ofte positioner, der kræver stor autoritet, fordi de ikke er bange for at påtage sig et ansvar, som så mange andre finder afskrækkende eller begrænsende. I forretningssager er Stenbukken en hård, men reel modstander. Det sker i virkelig sjældent, at en Stenbuk slipper uheldigt fra en aftale eller en handel.
På trods af hvad der skrives, er det ikke alle Stenbukke, der er mutte eller vrangvillige. Men selv den mest snakkesaglige Stenbuk siger aldrig et uoverlagt ord. Dybt i Stenbukkens personlighed er der et bundløst reservoir af styrke. Selv når de er ophidsede, kan de som regel holde fast ved det, de er tit gang med. Stenbukke er berømte for deres selvkontrol og berygtede for deres evne til at styre. De har et naturligt talent for at organisere andre mennesker. Ligesom bjerggeden klatrer Stenbukken støt og roligt med det satte mål. Og ligesom de mytologiske geder fra havet, kan de svømme imod strømmen, når det er nødvendigt.
Når Stenbukken koncentrerer sig om et problem, kan de være meget alvorlige og tillukkede. Det gør et uvenligt indtryk, men skal aldrig tages personligt. Hvis en Stenbuk er vred på dig, kommer de ikke med spidsfindigheder. De giver dig besked uden omsvøb og forventer at få et lige så direkte modspil. Kun få Stenbukke overlader noget til tilfældighederne. De udarbejder omhyggelige, detaljerede planer, som fungerer, fordi de tager højde for alle situationer, der kan indtræde.
Som Stenbuk betyder det meget at få struktur og orden på tilværelsen. De holder hvad de lover, lever efter deres meget faste principper og finder stor tryghed i at holde fast i ældgamle traditioner. Andre kunne opfatte Stenbukken som en pessimistisk, ufleksibel, kedelig stivstikker.
Stenbukken er indbegrebet af trofasthed og hengiver sig fuldstændigt til at få forholdet til at fungere. De vil gå gennem ild og vand for deres elskede, når først de har lært at stole på ham/hende. De vil helst undgå at blive følelsesmæssigt afhængig af deres kæreste men på den anden side vil de gerne have et tæt, trygt forhold med en, der forstår at forkæle Stenbukken.

Berømte stenbukke
* Claus Meyer 27. dec
* Jude Law 29. dec
* Sanne Salomonsen 30. dec
* Tiger Woods 30. dec
* Mel Gibson 03. jan
* Johannes Møllehave 04. jan
* David Bowie 08. jan
* Elvis Presley 08. jan
* Mogens Lykketoft 09. jan
* Orlando Bloom 13. jan
* Karen Jespersen 17. jan
* Muhammad Ali 17. jan
* Niels Helveg Petersen 17. jan
* Janis Joplin 19. jan
* Skipper Skræk 19. jan
